En effektiv behandling ved hjælp af chokbølger
Til behandling af blandt andet idrætsskader anvender vi ofte shockwave-behandling, som er en utrolig effektiv behandling til at løsne vævet op ved hjælp af chokbølger. Behandlingen foregår i vores klinik i Hillerød, hvor vi tager imod patienter i alle aldre, der for eksempel har fået sportsskader, eller som af andre årsager kan få gavn af en shockwave-behandling.
Med gratis parkering lige ved døren er vores klinik i Hillerød et oplagt valg, hvis du har brug for hjælp fra en fysioterapeut og for eksempel kommer kørende fra Fredensborg, Helsinge eller et andet sted her i området.
Hvad er shockwave-behandling?
En shockwave-behandling kaldes også for en trykbølge-behandling. Behandlingen består af en serie af nogle meget højenergiske trykbølger, som sendes igennem en særlig ”pistol” til formålet. Trykbølgerne skydes med en meget høj hastighed ind i det smertefulde væv, som herefter vil blive løsnet op.
Det gør ikke ondt at få en shockwave-behandling, selvom det umiddelbart godt kunne lyde sådan.